"Da vores produkter har været på markedet i næsten 60 år ser vi en øget efterspørgsel efter reservedele. Samtidig servicerer mange af vores kunder jævnligt deres produkter for at reducere risikoen for langvarige driftstop. Det er vi glade for, da det betyder, at vores produkters levetid forlænges, hvilket igen bidrager til langsigtet bæredygtighed," forklarer Henrik Tjernberg fra EdmoLift.
Det nye websted er opdelt i tre hovedkategorier så du nemt kan navigere til den rigtige type reservedele. Websitets søgefunktion kan bruges til at søge på fritekst, ligesom man kan også søge direkte på reservedelsnummeret hvis man kender det i forvejen.
For hver komponent er også anført, om det er en reservedel, vi normalt har på lager eller ej. For at gøre det så nemt som muligt at indsende en forespørgsel, har websitet en funktion, der minder om en indkøbskurv på en webshop. Når du har lagt dine reservedele i din kurv, kan du bruge formularen på sitet til at sende forespørgslen direkte til EdmoLift. Hvis du ikke ønsker at sende din forespørgsel via websitet, kan du kopiere indkøbskurven til udklipsholderen og sende den med almindelig e-mail til os på info@edmolift.dk.
Websitet kan ikke vise alle reservedele da mange af EdmoLifts produkter er kundetilpassede, og produktsortimentet løbende videreudvikles. Det betyder, at ældre modeller ikke nødvendigvis indeholder de samme komponenter som de nyere modeller. Derfor har EdmoLift ikke mulighed for at angive de nøjagtige modelbetegnelser, som delene passer til.
"Vores tanke er at vores kunder og partnere nemt skal kunne identificere den rigtige reservedel ved hjælp af billeder og information som er at finde på sitet. Ved usikkerhed ønsker vi altid at få oplyst serienummeret på løftebordet, så vi kan dobbelttjekke og sikre vi sender de rigtige dele første gang," afslutter Henrik.
Ved lanceringen er der 275 reservedele. Målet er at antallet skal fordobles inden for et år. Tekst, billeder og nye varer vil løbende blive gennemgået og opdateret.
RESERVEDELE ONLINE
|