EdmoLift forandrer synet på rampeborde.
Fra hovedsageligt at have solgt standardmodeller kan hvert bord i sortimentet nu kombineres med en mængde forskelligt tilbehør.
– Vi skræddersyr produkterne og sparer kunderne penge samtidig med, at vi kan levere løfteborde, som er tilpasset kundernes behov, siger Tomas Edmo, forretningsudvikler og markedsansvarlig hos EdmoLift.
Rampeborde anvendes ved læsseramper til losning og lastning af køretøjer og udjævner niveauforskellen mellem køretøj og den permanente rampe. Traditionelt har denne type løfteborde skullet være meget robuste og tilpasset til udensørs brug, da godstransporterne med få undtagelser sker med tunge transporter. Standarden har været en løftekapacitet på mindst to tons samt en tåreplade til skridsikring.
I DAG SER VIRKELIGHEDEN ANDERLEDES.
Godstransporterne har ændret sig og er blevet spredt mere ud. Mere og mere gods ankommer med minibusser, varevogne og andre mindre køretøjer, ligesom læsserampen er måske under tag. Desuden kommer godset også i flere typer kolli. Når en kunde i dag har brug for et rampebord, er det sjældent en standardmodel, der er den optimale løsning. Derfor åbner EdmoLift op for at kundetilpasse hele sortimentet af rampeborde.
– Standardmodellerne har vi stadig, men med vores meget brede udbud af løfteborde og tilbehør samt et fleksibelt produktionsapparat, er mulighederne for tilpasninger i princippet uendelige. Vi tager udgangspunkt i kundernes behov og det miljø, som produkterne skal fungere i, og skræddersyr dernæst løftebordet.
Det åbner bl.a. op for mindre løfteborde. EdmoLift kan tilbyde borde, som har en løftekapacitet på 500 kg helt op til de traditionelle modeller, der løfter 2-10 tons. Platformens størrelse kan tilpasses fra 1300 x 800 mm op til 3000 x 2400 mm – og alt derimellem.
Løsningerne kan også tilpasses hvad angår farve, materiale og tilbehør, og der er mange situationer, hvor et rampebord efter en enkel kundetilpasning fungerer bedre. For eksempel bliver det mere almindeligt, at gods leveres i tremmevogne eller andre vogne med små hjul, som ruller dårligt på platformens tåreplade. Ofte kan platformen i stedet lakeres med strukturmaling som gør, at vognene ruller bedre uden at sikkerheden forringes. Desuden sparer kunderne penge.
Man kan også vælge andre elstyringer, indbygge endestop eller tilføje lasteklapper, afrulningsstop, rækværk og låger med mere.
– For kunden er der kun fordele. For os hos EdmoLift handler det nu om at blive endnu bedre til at finde ud af, hvad præcist det er, kunden ønsker. Men at kundetilpasse løfteborde til en rimelig pris har altid været EdmoLifts styrke, så det giver mening, at vi nu udnytter det bedre i vores sortiment af rampeborde, siger Tomas Edmo.
LÆS MERE OM RAMPEBORDE
|