Produkter

    Ingen hits

    Kategorier

      Ingen hits

      Sider

        Ingen hits

        Hvad er et løftebord?

        Et løftebord er præcis som navnet indikerer, et bord der kan hæves eller sænkes til den ønskede position

         

         

        Hoveddelene på et løftebord

         

        Bundrammen
        Bundrammen er fundamentet for resten af bordet, hvorfor det er vigtigt at den er stærk og stabil. De fleste bundrammer er placeret på gulvet, men de kan også placeres i en grav eller der kan monteres hjulstel eller truckunderstel.
         

         

        Saksene
        Saksene sikrer en stabil vertikal bevægelse samtidig med at de understøtter bordpladen. Saksene kører altid parallelt to og to, og er fastgjort dels i krydset og i den ene ende at henholdsvis bordpladen og bundrammen.

         

        Bordpladen
        Bordpladen kan leveres tilpasset kundens behov, under hensyntagen til bundramme og saksene. For eksempel kan bordppladen ikke være smallere end længden og/eller bredden af saksene og bundrammen. Bordpladen kan være større end saksen og/eller bundrammen. Bordpladen kan udstyres med en lang række tilbehør, eksempelvis rullebane, drejeplade, tilt og specialværtøj.

         

        Motorenheden
        Motorenheden (oftest el-hydraulisk) består af en elmotor, hydraulikpumpe, hydrauliktank, hydraulikcylinder, rør, ventiler og et elektrisk styresystem. Ved aktivering af op-knappen bliver der pumpet olie fra tanken ind i cylinderen, hvilket får saksen til at rejse sig da den er hæftet til både bundrammen og bordpladen. En ventil mellem pumpen og cylinderen sikrer at bordet ikke automatisk sænkes når man slipper op-knappen. Ved aktivering af ned-knappen aktiveres en envejsventil der tillader olien at returnere til tanken. Ved sænkning af bordet kører motoren ikke - det er bordets vægts sammenspil med tyngdekraften der får bordet til at sænke sig. Sænkehastigheden kan justeres på en ventil, så den passer til kundens ønske. Når ned-knappen slippes lukkes sænkeventilen og bordet bliver i denne position. Ventilerne sikrer samtidig at bordet ikke selv synker ved eksempelvis strømsvigt.

         

        Betjeningspanel
        Bordet kan enten betjenes med fod- eller håndkontakt.

         

        Fordelene ved løfteborde

        Overalt i industrien er der et fortsat behov for at løfte og positionere råvarer, delprodukter o.s.v. Hvis dette arbejde udføres uden brug af hjælpemidler kan det blandt andet medføre utilfredse medarbejdere, lavere arbejdstempo, nedslidning og akutte sygemeldinger. Løfteborde er en ideel løsning af ovenstående af følgende årsager:

         

        Stabil Bordplade
        Modsat taljer, kraner og manipulatorer giver løftebordet en stabil arbejdsplatform. Risikoen for ved et uheld at tabe et emne et betydelig mindsket, og faren for at en medarbejder bliver ramt af en svingende kran eller lignende er elimneret.
         

        Trinløs højdejustering
        Et løftebord er designet til let at bevæge sig op eller ned til den ønskede arbejdshøjde – og at blive I denne højde selv ved strømsvigt.
         

        Tilbehør
        Løfteborde kan udstyres med en lang række forskellige tilvalg, som for eksempel rullebane, tilt, drejbar plade samt specialværktøj og fiksturer 
         

        Programbar styring
        Bevægelserne kan programmeres og bordet kan integreres i maskiner og transportanlæg.
         

        Flytbare
        Løftebordene kan leveres med tilbehør som hjulunderstel og truckunderstel.
         

        Stor vertikal vandring
        Løftebordene kan monteres I en grav, hvorved bordpladen bliver plan med gulvet, men kan også leveres med flere sakse for en meget stor vandring. En anden mulighed er et lavprofilbord, der grundet den meget lave minimumshøjde kan placeres direkte på gulvet mens en pallevogn stadig kan levere en palle. 
         

        Minimal vedligeholdelse
        Løfteborde er designet til at kunne klare hård belastning i mange år med et minimum af vedligeholdelse.